Har I udfordringer med at jeres whiteboardtavler ikke kan gøres ordentligt rene og at der ofte stadig er små spor efter gamle streger, som I har forsøgt at viske væk? Det er en udbredt udfordring, men heldigvis er der er en meget nem og simpel løsning på netop dette. Det er vigtigt at tavlen gøres ren efter hver gang den er blevet brugt, hvis det er muligt – der sker ikke noget ved at tekst står på tavlen i flere dage, men her vil det tage lidt ekstra tid at få tavlen ordentligt ren.  

Når du køber whiteboard hos EXAKT, får du op til 10 års garanti på tavleoverfladen på whiteboards med design og hele 25 års garanti på tavleoverfladen på blanke whiteboards!


Rengøring af whiteboardtavle - Sådan gør du

Et whiteboard er en utroligt slidstærk tavle, der holder til mange års daglig brug. Mange oplever at overfladen på deres whiteboard begynder at blive grimt og fuld af "minder" om gamle idéer og tanker, men det er faktisk muligt at holde sit whiteboard flot - selv efter 25 års daglig brug.

Ved at rengøre tavlen ordentligt efter hvert brug, kan du sørge for at den altid holder sig pæn. Sådan her gør du din whiteboardtavle ren:

  1. Vent ca. 1 minut efter du har skrevet på tavlen, før du begynder at rengøre den
  2. Tør tavlen over med en tavlesvamp eller en tør klud.
  3. Er tavlen fuld af minder og tusch-rester kan du rengøre den med tavlerens. Sprøjt tavlerens på tavlens overflade og vent 30 sekunder. Sæbevand må aldrig benyttes til at rengøre en whiteboardtavle!
  4. Tør derefter tavlen over igen med en tavlesvamp eller en tør klud

Sådan passer du på dit whiteboard

Det kræver selvfølgelig løbende behandling med de rigtige tuscher, svampe og tavlerens, der passer til netop dit whiteboard.

Hos EXAKT er vi eksperter i tavler, hvilket også indebærer den daglige brug og rengøring af tavlen. For at holde din whiteboardtavle pæn, anbefaler vi at du altid følger disse 3 konkrete tips:

  • Brug kun whiteboardpenne af god kvalitet, da tuschen ellers kan være vanskelig at fjerne igen.
  • Whiteboardpenne har en tørretid på 1 minut, efter du har skrevet på tavlen. Herefter kan du viske tavlen ren med en tavlesvamp eller tør klud.
  • Rengør regelmæssigt din whiteboardtavle grundigt med tavlerens. Spray tavlerens på, vent 30 sekunder og tør tavlen over med en tør klud eller køkkenrulle.


Tuscher til whiteboards

Der er forskel på indholdet i forskellige tuscher, hvilket er årsagen til at du f.eks. ikke kan bruge en permanent marker til at skrive på en whiteboardtavle. Som navnet beskriver, er den udviklet til at være permanent, hvor tuscher til whiteboards er beregnet til at kunne viskes væk med en tavlesvamp eller en klud. Hvis du bruger en permanent marker på en whiteboardtavle, vil du simpelthen ikke kunne viske det væk igen.

I stedet skal du bruge tuscher, der er beregnet til at skrive på whiteboards. Hos EXAKT har vi et stort udvalg af whiteboardpenne i forskellige farver og størrelser, der er udviklet specielt til whiteboards.

Whiteboardpenne fra EXAKT er tuscher af højeste kvalitet, der gør det nemt at rengøre dit whiteboard og holde det pænt.

Hvis du vælger at bruge whiteboardpenne af for dårlig kvalitet, vil den efterlade for meget snavs og fedt, hvilket kan være svært at tørre væk. En god tusch til whiteboard er nemmere at tørre væk, og derfor bliver whiteboardtavlen ved med at være pæn i længere tid.

For at gøre det lettere at fjerne tuschen fra whiteboardoverfladen, anbefaler vi, at du lader det tørre på whiteboardet i minimum 1 minut.


Brug tavlerens jævnligt

Hvem har ikke prøvet at skrive forkert på en whiteboardtavle, for derefter hurtigt at tørre det væk med en håndflade. Det er dog ikke så hensigtsmæssigt, da hånden efterlader et fedtet lag på whiteboardtavlen, der kan gøre det sværere at gøre den ordentligg ren.

Her kan det hjælpe at bruge tavlerens til at rengøre whiteboardet i dybden og fjerne fedt og snavs, så den bliver pæn igen.

Tavlerens hjælper dig til at holde din whiteboardtavle fri for fedt, snavs og gamle streger.

Ved jævnligt at rense hele whiteboardtavlen med tavlerens, kan du holde dit whiteboard pænt i mange år. Vi anbefaler at du renser tavlen med tavlerens minimum 1 gang om ugen.

Tavlerens er nemt at bruge: sprøjt på tavlen, lad virke i 30 sekunder og tør derefter af med en tør klud eller køkkenrulle. Så er der ingen undskyldning for ikke at rense tavlen en gang imellem.

Vidste du forresten, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken tavlerens du bruger på din tavle? Forskellige tavler har forskellige behov, men den største forskel skal findes i om du har et blank whiteboard eller et whiteboard med print.

Whiteboards med print har en anderledes overflade end almindelige blanke whiteboards, og derfor er det nødvendigt at bruge en tavlerens specifikt til whiteboards med print.

Hos os findes der flere forskellige slags tavlerens – her er en hurtig guide til, hvilken du skal vælge. Der er den helt almindelige tavlerens, som bruges til standard whiteboardtavler, som eksempelvis findes i klasselokaler. Har du i stedet et whiteboard med print, altså et årshjul eller en evighedskalender, så er der lavet en speciel tavlerens til netop whiteboards med print - den hedder “Intens tavlerens”. Det vigtige med denne tavlerens er at den ikke må sprøjtes direkte på tavlen, men at den i stedet skal sprøjtes på kluden eller papiret, som bruges til at tørre tavlen af med.

Det kan derudover være en god ide at skifte tavlesvampen, hvis din tavle begynder at blive snavset og fedtet. Det kan nemlig skyldes at tavlesvampen eller -kluden er ved at være brugt og derfor mister sin effekt.

Hvis du køber et komplet startsæt til whiteboard, har du alt hvad du skal bruge for at komme i gang med benytte tavlen i det daglige arbejde.