Hvis du tager en tur forbi Børnehuset Tænkehatten i den sydvestlige del af Odense, er der ikke noget at tage fejl af. Når du kører ind på parkeringspladsen foran børnehuset, er det nemlig tydeligt, hvem der holder til bag det klassiske trådhegn, som omkranser de fleste daginstitutioner. 

I Tænkehatten bliver børn, forældre og pædagoger hver dag budt velkommen af et skilt med festlige hatte og farvestrålende bogstaver. Og det er langt fra det eneste sted, hvor du møder de sjove hatte i den store institution, hvor 24 vuggestuebørn og 54 børnehavebørn har sin daglige gang.

Dekorative skilte i børnehøjde

I børnehuset har de også valgt at bruge hattene på dørene ind til de enkelte stuer, hvor de helt bevidst er placeret i den nederste halvdel af døren. Det fortæller Kirsten Busborg, som sammen med sit pædagogiske personale har udvalgt hattetyperne, inden de blev rentegnet af en grafiker hos EXAKT.

"Vi har placeret hattene i bunden af dørene for børnenes skyld, så de tydeligt kan se, om de går ind på klovnehatten, tophatten eller en af de andre stuer. På den måde giver de en synlighed og en vejledning for børnene", siger hun.

En rød tråd gennem huset

Ifølge den daglige leder af Børnehuset Tænkehatten, Kirsten Busborg, giver de specialdesignede skilte en visuel ro i hverdagen, hvor de også er en del af det pædagogiske arbejde.  

– ‘’Jeg synes, at det ser pænt og gennemtænkt ud. Det er ikke bare hjemmelavede skilte med en tilfældig hat, vi selv har fundet. Der er en rød tråd i designet’’, siger hun og uddyber: 

– ‘’Skiltene fungerer samtidig som markører for børnene, som de kan navigere efter, og på den måde bliver de også et pædagogisk værktøj hos os’’, siger Kirsten Busborg.

Meget mere end et dørskilt

De forskellige hatte bliver også brugt mange andre steder i huset, forklarer hun. Kirsten har nemlig fået tilsendt hattene som grafiske filer, så hun selv kan printe dem, og bruge hattene i andre sammenhænge.  

– ‘’Vi har en oversigtstavle, hvor børnene er delt ind i forskellige læringsgrupper. Her kan vi hænge et billede med eksempelvis tophatten op, hvis det er den stue en gruppe børn skal være på, og så kan de nemt finde den rigtige dør’’, siger hun. 

De forskellige hattebilleder bliver også brugt inde på selve stuen, hvor de markerer en helt særlig dag for børnene.  

– ‘’Hattene bliver også brugt til en fødselsdagsoversigt inde på stuerne, hvor børnenes billeder bliver sat op på en hat’’, siger Kirsten Busborg med et smil.

Skal du være den næste?

Skal du være den næste til at indføre synlige skilte i børnehøjde, og opleve hvilken imponerende effekt det har i hverdagen?  

Du er mere end velkommen til at tage kontakt til os på telefon 98 19 35 33 eller sende en mail til exakt@exakt.dk for at høre nærmere. Vores konsulenter og grafiske afdeling er altid klar til at hjælpe dig, med at udforme dine nye pædagogiske værktøjer.