CSR - EXAKT

Hos EXAKT er vi ikke kun optagede af at skabe værdi for virksomheden. Vi er også optagede af at skabe værdi for det samfund, vi er en del af. Derfor har vi taget en række initiativer, som vi mener, gør en positiv forskel.

EXAKT-Fonden
Motion er jo en gevinst i sig selv, men hos EXAKT er det mere end det. For hvert minut vi motionerer, samler vi nemlig penge ind til sundhed og trivsel på arbejdspladsen samt velgørende formål. Når vores medarbejdere motionerer, registrerer de den tid de bruger på motion – uanset hvilken form for motion det er. Den tid medarbejderne registreres konverteres til penge i EXAKT-Fonden.

Her går 25 % til velgørende formål, 25 % går til daglig sundhed og 50 % går til personalearrangementer. På den måde holdes vores medarbejdere motiverede til at holde sig sunde og raske – og samtidig bidrager de til eksempelvis at knække Cancer.

EXAKT bidrager til et rummeligt arbejdsmarked
Tre ud af EXAKTs 26 medarbejdere er ansat på flexjob-ordning. Ordningen er for personer med varig nedsat arbejdsevne, som ikke kan arbejde på almindelige vilkår. Vi har skræddersyet arbejdsopgaver og arbejdstid, så vores medarbejdere på flexjob får mest muligt ud af både arbejdstid og fritid. Vi er rigtig glade for, at vi med ordningen kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, som har meget at bidrage med på arbejdsmarkedet.

EXAKT Støtter lokalt og nationalt
Hos EXAKT tror vi på, at oplevelser og sammenhold giver stor værdi for den enkelte. Derfor støtter vi en række sportsforeninger i lokalområdet. De seneste år har vi også støttet den landsdækkende ”Knæk Cancer”-indsamling, hvor støttekronerne i 2017 udelukkende kom fra EXAKT-Fonden, og på den måde har der været fokus på det gode formål hele året.