Solfilm

Tag toppen af varmen og få et bedre indeklima ved at beklæde ruderne med solfilm. Solfilmen filtrerer 99-100 % af de skadelige UV-stråler og beskytter derfor mennesker og objekter, der sidder bag vinduerne. Herunder ser du et udvalg af vores solfilm. Vi hjælper dig gerne med vejledning og afklaring af dit behov, så du får den rette solfilm. Kontakt os på telefon 98 19 35 33 eller udfyld kontaktformularen nederst på denne side.

Læs mere



Tabel Liste

Sorter faldende

6 vare(r)

Tabel Liste

Sorter faldende

6 vare(r)


Reducerede temperaturer
Bygninger med moderne design er udstyret med mange store vinduer, som lukker naturen indenfor. Ulempen er, at også solens stråler også bliver lukket med ind. En enkel løsning på dette problem er solfilm. Solfilm er en helt gennemsigtig folie, der monteres direkte på vinduet. Skab et bedre indendørs miljø med reducerede temperaturer uden upraktiske persienner og gardiner. Solfilm giver dig mulighed for at blokere for solens stråler, uden at mindske udsynet og gøre rummet mørkt. Der findes en lang række muligheder for at opnå energibesparelser, bl.a. udskiftning af vinduer – med solfilm kan du opnå samme resultat med en hurtigere løsning og til en lavere pris. Solfilm kan sågar pynte på din bygning, fremhæve arkitekturen eller ændre på bygningens fremtoning til det bedre.

Beskyttelse
Ligesom når vi tager solcreme på udenfor, bør vi også beskytte os selv mod solens stråler indenfor. Har du medarbejdere der arbejder ved et vindue, trænger solens stråler også ind i deres hud. Heldigvis kan solfilm afvise op til 99% af de skadelige UV-stråler, hvilket reducerer risikoen for f.eks. hudkræft og nedsat syn. Solfilm kan også reducere indkigget udefra, hvilket kan beskytte dig mod nysgerrige blikke, og dermed også undgå at lokke indbrudstyve.

Fordele
Solfilm reducerer generelle genskinsgener udefra. Her er der tale om genskin fra alt lige fra direkte sollys, sne, billygter, vand og andre bygninger. Selvom genskin ikke kan helt fjernes med solfilm, giver det et langt mere behageligt miljø med langt mindre blænding. Blænding kan både være skadeligt og trættende for øjnene samtidigt med, at det gør det sværere at se computerskærme.

En ofte overset bonus ved solfilm, er at den også højner glassets sikkerhed. Skulle uheldet være ude, og glasset går i stykker, hjælper solfilmen med at holde sammen på stumperne, så glasskårene i langt mindre grad spredes.

  • Reducer temperaturen
  • Slip for persienner og gardiner
  • Spar på nedkøling
  • Forlæng levetiden på udstillingsvarer
  • Dit interiør falmer meget langsommere
  • Beskytter kunst, møbler og tæpper mod sollys.
  • Undgå nysgerrige blikke.
  • Øger sikkerheden hvis glasset går i stykker
  • Reducerer genskin og blænding

Lad os hjælpe dig med at finde den rigtige løsning!

 

Neutrale solfilm
Neutrale solfilm er ikke lette at få øje på. De kan ofte monteres, uden at de lægges mærke til. De blokerer ikke meget af solens naturlige lys, men kan stadigt afvise meget af varmen og lige så meget UV som andre typer af solfilm. Neutrale solfilm er ideelle til steder som butikker, hvor det er vigtigt at man kan se uhindret på det, der befinder sig bag glasset – men bare rolig, filmen reducerer stadigt i høj grad risikoen for at produkterne falmer, og forlænger udstillede varers levetid.

Spejlende solfilm
Dette er de mest effektive solfilm til at afvise lys og varme. Overfladen spejler og reflekterer lys- og varmestråler, så op til 80% ikke når igennem ruden. De kraftigste spejlende solfilm er også en god løsning til at hindre indkig fra nysgerrige forbipasserende, da det er svært at se igennem filmen udefra, når der er lyst ude. Bemærk at lysindfaldet også bliver mindre med spejlende solfilm. En solfilm vil altid kunne ses igennem, hvis der er lyst inde og mørkt ude.

Udvendig solfilm
Den mest effektive måde at afskærme mod solens stråler, er med udvendig solfilm. Her bliver strålerne fanget, allerede inden de rammer glasset. Forlæng eventuelt holdbarheden på den udvendige folie ved at fuge langs kanten, med en syrefri silikonefuge. Udvendig solfilm anbefales som regel, hvis man har lavenergi vinduer, da disse kan blive varme, hvis de får påmonteret en mørk eller kraftig solfilm.

Om solen
Som mennesker har vi brug for sollys for at producere og absorbere visse vitaminer og mineraler. Men alligevel kan vi godt få for meget sol, og risikere at beskadige vores øjne og hud. Vi har både brug for solen for at opvarme vores atmosfære og opretholde liv, men for megen varme kan både være ubehageligt og direkte skadeligt. Hvis du beskytter dig med solfilm, kan du stadigt føle en del af glæden fra sollyset, samtidigt med at de farlige UV-stråler og de andre negative effekter reduceres – på samme måde som når du tager dine solbriller på. På mange måder svarer solfilm til at give din bygning solbriller på.

Pleje og vedligehold
Lige efter solfilmen er monteret, er det ikke unormalt at du kan se en smule tåge og luftbobler/vandlommer. Dette er en normal del af klæbemidlets proces. Det kan tage op til 30 dage for filmen og klæbemidlet at hærde. Processen er langsom, da det resterende vand, der anvendes til monteringen, først skal fordampe gennem filmen. Først når solfilmen er hærdet, er det sikkert at rengøre ruderne. Det bedste rengøringsmiddel er en opløsning med vand og en lille smule sæbe. Rens vinduet og tør efter med en svaber, som når du normalt rengør vinduer. Produkter med ammoniak beskadiger ikke solfilmen, så længe de anvendes i små mængder og tørres grundigt af. Brug ikke slibemidler, glasrensere af industriel styrke og andre ting, der kan ridse solfilmen. Husk at overfladen af solfilmen er ridsefast - ikke ridssikker.

Sådan virker solfilmen
Solfilm er en selvklæbende polyesterfilm, der monteres på glasflader. Solfilmen anvendes til at opgradere ruders egenskaber til at blokere for solen, sikkerhed og udseende. Stråler fra solen består af tre komponenter: synligt lys som vi kan se, infrarøde stråler vi føler som varme og ultraviolette stråler, der er usynlige. Når strålerne rammer glasset, fungerer solfilmen som en solcreme, der blokerer de skadelige UV-stråler og regulerer niveauerne af varme og lys der kan passere igennem glasset. Hvor meget varme og lys der afvises, afhænger af hvilken solfilm du vælger.

Sådan påvirker solfilmen glas
Vi bruger glas til at skærme mod elementerne, og for at undgå f.eks. vind, regn og sne inden døre. Men på samme tid vil vi gerne kunne se ud. Når solens stråler rammer et ubehandlet vindue, sendes næsten 90% af energien igennem glasset. Har du derimod sat solfilm på ruden, kan næsten 80% af solenergien blokeres. De særlige farvestoffer, metaller og nanoteknologi i solfilmen fungerer som en barriere, der enten absorberer eller reflekterer en procentdel af strålerne. Absorptionsniveauet og refleksionen afhænger af hvilken solfilm du vælger.

Herunder kan du se en oversigt over de udvalgte typer solfilm samt forskellene på dem.

Navn Udseende Lystransmission Reduktion af solenergi Udvendig refleksion Reduktion af genskin
SS 20 EXT Spejleffekt 20 % 75 % 52 % 78 %
DN 20 EXT Neutral 22 % 63 % 26 % 75 %
DN 35 EXT Neutral 37 % 49 % 16 % 59 %
SV 50 EXT Dobbelt reflekterende 45 % 50 % 19 % 49 %
SUN 70 Klar 67 % 50 % 19 % 25 %