Indretning

Velkommen til en verden af folieprint! Med vores mange forskellige selvklæbende folier får du en helt unik mulighed for at indrette miljøer i virksomheden, børnehave, plejehjemmet, skolen osv. Folieprint fungerer som et større klistermærke, der både kan sættes på gulve, døre, vægge, vinduer og møbler. Her kan folierne bruges som kreativ udsmykning, information, skiltning eller nudging, men de kan også skabe rum i åbne kontorlandskaber. Alle vores designs kan tilpasses af vores in-house grafikere.

Folie med print - Vi skræddersyer en løsning til dig

En af styrkerne hos EXAKT, er muligheden for at få skræddersyet enhver løsning. Vores grafikere sidder klar til at designe din folie, så den passer præcist til dine præferencer. Med folieprint har vi nemlig en unik mulighed for at beklæde større arealer, såsom døre eller vægge med flotte, lærerige og dekorative motiver. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til foliens mange muligheder, og derfor kan du uden problemer tænke ud af boksen og i større omfang. Vi har et større arkiv fyldt med tegninger, billeder og grafiske illustrationer, der er tilpasset løsninger som gulvfolie, folie til væg, loft, vinduer og skilte. Hvis du mangler inspiration til, hvad du vil havde illustreret på dit folieprint, har du mulighed for at tjekke vores galleri med inspirationsbilleder til folieløsninger. Hos EXAKT kan du altid, uanset løsningens størrelse, få lavet en løsning der passer til dig og dine behov.

Når du skal have nyt folie med print, starter processen som regel med, at du, i samarbejde med vores konsulenter, får identificeret, hvad det endelige resultat skal kunne illustrere og påvirke. Sammen med konsulenten får I udformet en skitse der kan arbejdes ud fra. Når I sammen har skitseret jeres ønsker, sender konsulenten skitsen videre til EXAKTs grafiske afdeling sammen med eventuelle logoer, tegninger og andre nødvendige filer. Herefter udarbejder grafikeren et første udkast og sender til dig. Her har du mulighed for at komme med rettelser eller at godkende.

Vi har mange års erfaring med design og montering af alt fra folieskilte, til løsninger som indebærer folie til væg eller gulv. Af den grund har vi opbygget nogle kompetencer og en viden, der gør, at vi hurtigt kan identificere dine behov og derefter udarbejde de fleste grafiske opgaver på kort tid. Lige så snart en løsning indeholder grafisk arbejde, får du alle filer sendt til godkendelse, inden produktionen af det selvklæbende folie igangsættes. Vi kan levere både renskåret- og konturskåret folie. Renskåret folie udskæres i en firkant med retvinklede hjørner, og er et oplagt valg når folie skal dække hele områder - såsom et helt vindue, en hel plade, hel dør osv. Hvis det renskårne stykke folie monteres midt på en flade, som den ikke fylder ud, vil du kunne se kanten af løsningen. Et konturskåret folie kan til gengæld skæres i alverdens former, hvilket giver en ekstra finish omkring folien. Denne udskæring er ideel til løsninger, der ikke skal dække hele områder. Alt efter motiv og folietype skærer vi nogle gange helt ind til motivet, og andre gange er der en klar hvid/kant rundt om motivet.

Det er vigtigt at den selvklæbende folie du vælger, matcher det underlag du ønsker at montere på. Vi er altid behjælpelige med rådgivning, i forhold til at få valgt den rigtige type folie, som passer til både overflade og projekt. Du har mulighed for selv at montere dit nye folieprint, eller lade en professionel montere produktet for dig. Vi er naturligvis behjælpelig med at få dine folieprint monteret, uanset om det er på døre, vinduer, vægge eller gulv. Vi har et team af professionelle montører i hele landet, der sikrer at det selvklæbende folie bliver monteret korrekt og på en helt ren overflade. Hvis du vælger selv at montere dit folieprint, anbefaler vi at du anskaffer dig et monteringskit. Vær opmærksom på at foliens holdbarhed afhænger af miljøet den bliver monteret i. Passer I på jeres folieprint, kan det holde i mange år - vi giver helt op til 12 måneders garanti på en folieløsning. Bemærk at folier til væg, vinduer og gulve ikke er pillesikre, og at vi ikke kan yde garanti, hvis folien pilles af, af børn og barnlige sjæle.

Du kan finde inspiration her på siden eller på vores galleri med folieløsninger. Hvis du har spørgsmål til foliens muligheder eller ønsker at booke et møde med din lokale konsulent, kan du kontakte os på telefon 98 19 35 33 eller exakt@exakt.dk.